|
Opskrifter  
Braiseret kalveskank med øl og citron samt kastanier. Saltbagte kartofler. Saute af bøgehatte og blommetomater. Græskarsuppe.
Opskrift til 4 personer
Braiseret kalveskank med øl og citron samt kastanier.(nok til ca. 8 personer).
- 1 kalveskank. - 3 øl - 2 citroner.(delt i saft og skal revet) - ½ potte timian. - 1 liter kalvefond - Vindruekerneolie. - 200 gram kastanjer. - Salt og peber.
Fremgangsmåde:
En ordentlig Svend, fjern de grove stykker fedt på ydersiden, krydre med salt og peber sæt dem i en 220 grader varm ovn og brun den af i 5 min på hver side den skal være gylden. Kom den op i en dyb bradepande med de resterende ingredienser (minus kastanjerne). Sæt ovnen på 175 grader, spæd til med vand hvis den er ved at gå tør under braiseringer. Den skal føles at stikke i som blødt smør, brug en spids kniv. Den skal ca. have 2 til 3 timer. Sigt lagen fra smag til med salt og peber - kan eventuelt jævnes med maizena.
Saltbagte kartofler.
- 1 kg rensede skrællekartofler. - Salt og peber.
Fremgangsmåde:
De rensede kartofler kommes op i et ildfast fad, hvor bunden er dækket med groft salt. Bages i en ovn ved 175 grader i ca. 35 - 45 min (til de er møre).
Saute af bøgehatte og blommetomater.
- 1 bakke bøgehatte. - 200 gram blommetomater. - 60 gram steensgaards smør. - Salt og peber.
Fremgangsmåde:
Skær bunden af bøgehattene, kvart tomaterne. Varm en tykbundet pande godt op og kom smørret på det må ikke brænde men skal dufte af nødder. Kom svampene på og slyng dem godt når de er gyldne kommes tomaterne på, de skal kun være på panden i ca. 15 sekunder - altså mens du krydre med salt og peber - derefter skal de af med det samme.
Græskarsuppe.
- 1 stk. Hokaido græskar. - 4 fed hvidløg. - ½ potte timian. - 1 liter fløde 38 % - Salt og peber.
Fremgangsmåde:
Skær skrællen af græskaret og del det i grove både fjern alle kernerne, kom dem op i en dyp bradepande med hvidløg, timian, salt og peber plus en lille smule vand. De skal bage tildækket med stanniol ved 180 grader i ca. 30 min til de er helt møre. Fjern timian og hvidløg og blend græskarrene med vandet fra bradepanden og fløden som skal tilsættes til sidst og kun blendes med i kort tid. Rør sammen og smag til med salt og peber, eventuelt lidt citronsaft.
God fornøjelse og velbekomme! Rasmus Fredslund
|
|